Notat vedrørende gadenavne/tilknytningen til Nyboder

Indledning
Den 27. december 1995 blev idéen om ændring af gadenavnene Fredericiagade og Olfert Fischers Gade fremsat af Steen Grove Møller, Olfert Fischers Gade 5, over for en kreds, der bl.a. talte flere beboere i Store Kongensgade-karréen heraf også beboere i Fredericiagade. Til stede var formanden for det lokale gårdlaug Klaus Meisner, Fredericiagade 50. Det fremgik af aftenens diskussion, at Nyboders beboerforening i anledning af det forestående Christian IV-jubilæum arbejder for at føre visse gadenavne tilbage til de oprindelige: Bl.a. en strækning af Fredericiagade (tidligere Bjørnegade) og en strækning af Olfert Fischers Gade (tidligere Ulvegade). Møller gjorde sig til talsmand for, at de tilsvarende gadenavne i givet fald også skulle føres tilbage til de oprindelige, for så vidt angår forløbet øst for Borgergade.

Et par dage senere kontaktede samme formand forfatteren på gaden ud for fiskehandleren på hjørnet af Fredericiagade og Borgergade og beordrede ham til at undersøge de historiske forudsætninger uden honorar. Resultatet er denne korte redegørelse.

 

Baggrund
De første afsnit af Nyboder blev opført i midten af det syttende århundrede på initiativ af Christian IV. Planerne er omtalt så tidligt som 1627, hvor bydelen for marinens folk indgik i en byplan, der skulle skabe et centralt torv for enden af Kongens Have med radialgader udstrålende fra dette centrum til stranden og ringgaderne ved de påtænkte, nye voldanlæg (ved Østerport). Nyboderarealet var på det tidspunkt bar mark med græs mod et sumpet strandområde (mod øst). Den 28. januar 1631 udstedte Christian IV efter behandling i rigsrådet et kongeligt brev, der pålagde afgifter på alle "skibe, kreyer, skuder og færger". Afgiften var på ½ rigsort og skulle finansiere byggeriet af Nyboder. Herefter gik byggeriet i gang.
 

Plan (ca. 1629) for det ny København med Nyboder placeret mellem de nordlige radialer (Københavns stadsarkiv/fra Jørgen Barfods "Christian IV's Nyboder", Maritim Kontakt 5, 1983).

De første enetages længer opførtes i det midterste nordlige afsnit ved Haregade (og hvor kirken i dag ligger). I 1639 var der opført 616 huse. Kongen meddelte samme år Corfitz Ulfeldt, at bevillingen til byggeriet skulle sættes i vejret bl.a. finansieret af en forhøjet afgift på fransk og spansk salt. Krigshandlinger (1643-45) og andet byggeri (af den store St. Anne Kirke) bremsede imidlertid byggeriet. Det antages, at Christian IV's Nyboder stod færdig omkring 1650. De første samlede optegnelser er fra Frederik Ill's tid: En opgørelse fra 1654 og opstillinger til brug for grundtakster i 1661 og 1668.


Nyboders placering uden for de gamle volde (efter E. I. Dahlbergs stik fra omkring 1650/fra Annette Vasströms "Holmens by", Orlogsmuseets Skriftrække nr.1, 1985).

Gadenavne
Det vides, at kongen i 1641 ønskede kvarterets gader navngivet. Den først byggede, midterste gruppe med 296 huse fik navne efter elefant, hare, kamel, ræv, enhjørning, ulv, bjørn, løve og hjort. En vestlig gruppe med 208 huse fik navne efter planter og urter. Det er imidlertid den østlige gruppe, der er interessant for nærværende studie. Den var beboet af en blandet flok af skippere, arkelinmestre, bøsseskytter, håndværkere og voldens folk.Den østlige gruppe talte 111 huse. Fredericiagade og Olfert Fischers Gade eksisterede ikke på det tidspunkt, men: Langs den sydlige del af den nuværende Fredericiagade mellem Borgergade og Store Kongensgade (dengang Kongensgade med en lidt anderledes linjeføring) strakte sig en Nyboderlænge, Kaninlængen, med tolv huse - tilsvarende var en længe, Bryggerlængen (også med tolv huse), placeret i den nordlige del af den nuværende Olfert Fischers Gade (også mellem Borgergade og Store Kongensgade).

Området mellem de to længer har formentlig i starten været et stort grønt område, og passagen langs længerne gik under betegnelsen Kaninstræde - både i den nuværende Fredericiagade og den nuværende Olfert Fischers Gade. Da de to stræder med samme navn lå noget fra hinanden, benyttedes også betegnelsen Kaningade på mørkesiden (i syd, Fredericiagade) og Kaningade på solsiden (i nord, Olfert Fischers Gade). Den nordlige længe flugtede med den tilsvarende nordlige længe i Ulvegade, mens den sydlige flugtede med den sydlige i Bjørnegade. Det relativt store, ikke-bebyggede areal har formentlig gjort de to længer attraktive. I hvert fald boede her særligt mange officerer og skippere.
 

Søe-etatens constructionskammers bebyggelsesplan af 11. juni 1847 (fra Vaström)

Der var altså ingen Nyboder-bebyggelse i Fredericiagade (lige numre) mellem Borgergade og Store Kongensgade eller i Olfert Fischers Gade (ulige numre) på den tilsvarende strækning. Efter opførelsen af det oprindelige Nyboder er området (den nuværende karré) formentlig blevet bebygget gradvis i perioden mellem slutningen af 1600-tallet og til midten af 1700-tallet. År 1700 foreligger der skatteindbetalinger fra de daværende matrikler 161 og 162 (Kaninstræde på "vores” side - ikke Nyboderlængerne). På det tidspunkt må der altså have været beboere i en del af den nuværende karré. Få år før er der imidlertid ikke registreret skattebetalere (og altså ingen "kommunale" beboere - Nyboder betalte ikke kommuneskat). På Oberconduteur Geddes kort fra 1757 over St. Anne Wester Qvarteer er der registreret bebyggelse i hele "vores" karrés yderkant. Husene fremstår meget forskelligartede, men de er alle tildelt nye matrikelnumre og er altså heller ikke på det tidspunkt en del af Nyboder. De to gader eksisterede stadig kun som "selvstændige" stræder (Canine Længden og Brögger Længden på Geddes kort) under en fælles gadebetegnelse: Kaningade. På et kort, der tidligst kan være udarbejdet i 1867, bruges stadig navnene Kaninlænge og Bryggerlænge.

Ødelæggelser
Den østligste del af bebyggelsen blev nedrevet (tretten huse) for at give plads til ny linjeføring af Store Kongensgade. Det oprindelige Nyboder skrumpede yderligere ind - især efter nederlaget i Napoleonskrigene. 1853 solgtes de første, betydende husrækker til private, der byggede høje lejekaserner på arealerne. Desuden huggede byggeriet af Frimurerlogen og Skt. Pauls Kirke godt ind på Christian IV's bydel, og Adelgades og (senere) Kronprinsessegades forlængelse kostede også dyrt. I 1918 blev den sidste rest af den oprindelige bebyggelse, længen i Skt. Paulsgade, fredet.
 

Christian lV's Nyboder med angivelse af gadenumre. Den stiplede linje angiver (Store) Kongensgades ændrede linjeføring (fra Barfod).

 

Stadskonduktør P. M. Balles kort fra 1753 over Amalienborgs udstykning med "En nye indrettet Gade" (Københavns Stadsarkiv/fra Sv. Cedergreen Bechs "Københavns historie, bind 3, 1981).

 

Diskussion
Det står klart, at hverken Ulvegade eller Bjørnegade på noget tidspunkt har "krydset" Borgergade - betegnelsen har i hele Nyboder-tiden været Kaningade på (henholdsvis) sol-og mørkesiden, Kaninstræde eller (henholdsvis) Bryggerlængen og Kaninlængen. Fredericiagade (ved Amaliegade) blev besluttet anlagt i januar 1753 i forbindelse med planerne om Frederikstaden. Først i 1869 vedtog Borgerrepræsentationen at omdøbe Blancogade (i øst), Akademigade (ved Landsretten - det tidligere Søakademi), Kaninlængen, Bjørnegade, Nellikkegade og Kokkegade til Fredericiagade (på hele strækningen fra Amaliegade til Riegensgade).

Gaden blev faktisk navngivet efter den østjyske bys heroiske indsats i treårskrigen (1848-51) og i 1864. Navneskiftet var en del af en større plan for en omlægning af københavnske gadenavne. Planen var i øvrigt udarbejdet af stadskonduktør Thorvald Krak (1830-1908), grundlæggeren af vejviseren af samme navn.

1897 fik Olfert Fischers Gade sit nuværende navn efter admiralen (1747-1829), øverstkommanderende i slaget på Reden den 2. april 1801, og betegnelserne Bryggerlængen, Ulvegade og Balsamgade forsvandt.

Konklusion
Der er ingen historiske argumenter for at ændre de nuværende gadenavne til hverken Bjørne- eller Ulvegade. På den anden side forekommer det upraktisk, hvis både Fredericiagade og Olfert Fischers Gade skal hedde Kaningade, og betegnelser som Kaningade på Mørkesiden og Kaningade på solsiden synes ikke realistiske i dag.

 
Michael Holmboe Bang, den 23. januar 1996